Studentermedhjælper til Development‑afdelingen i Pelican Self Storage

Bliv en del af Pelican Self Storages vækstrejse som studentermedhjælper i Development‑afdelingen! Her får du mulighed for at arbejde med ejendomsinvestering og -udvikling og bidrage til Pelicans fortsatte vækst i Norden.

Pelican er et førende nordisk brand inden for opbevaring for både private og erhverv, med både self-storage og light industrial ejendomme. Vi har i dag 43 ejendomme på tværs af Norden – og flere er på vej.

Som en del af Development‑afdelingen vil du arbejde med investering og udvikling af ejendomme i København, Stockholm og Helsinki. Du får indsigt i hele processen, fra de første investeringsovervejelser til færdigopførte ejendomme.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Medvirken til markedsanalyser og vurdering af potentielle investeringsmuligheder
  • Underwriting og finansielle beregninger i forbindelse med investeringscases
  • Udarbejdelse af præsentationsmateriale til interne komitéer
  • Ad hoc-analyser og intern rapportering
  • Strukturering, indsamling og anvendelse af data på tværs af markeder

Vi tilbyder et fleksibelt studiejob med varierede opgaver og mulighed for at opbygge hands-on erfaring inden for ejendomsinvestering og -udvikling i en flad organisation med korte beslutningsveje og tæt kontakt til ledelsen.

Vi søger dig, som:

  • Er studerende med interesse for ejendomsinvestering og forretningsudvikling – tung teoretisk baggrund er ikke afgørende, men motivation og lyst til at lære er vigtigt
  • Er et par år inde i din uddannelse – fx slut bachelor eller start kandidat
  • Er stærk i Excel og trives med at arbejde med data
  • Har erfaring med PowerPoint og gerne kendskab til Power BI
  • Arbejder proaktivt, tager ansvar og er nysgerrig på nye opgaver
  • Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale

Vi tilbyder:

  • Praksisnær erfaring inden for ejendomsinvestering og -udvikling
  • Indblik i og deltagelse i hele investerings- og udviklingsprocessen
  • Mulighed for gradvist øget ansvar og opbygning af en bred værktøjskasse
  • En flad organisation med direkte kontakt til ledelsen

Praktisk information:

  • Opstart: Hurtigst muligt
  • Arbejdstid: 15–20 timer om ugen inden for almindelige kontortider
  • Arbejdssted: Skodsborgvej, Virum

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ida Møller på ida.moller@studentconsulting.com.