Spørgsmål til din betalingsoversigt
Hvad består min første betaling af?
Din første betaling er det samlede beløb for den periode, der står øverst i betalingsoversigten. Beløbet kan bestå af månedlig leje, rabat, opstart og lås samt den valgte forsikringsdækning.
Hvad betyder månedlig leje?
Månedlig leje er normalprisen for dit opbevaringsrum for en hel måned før rabat. Flytter du ind midt i en måned, bliver lejen beregnet forholdsmæssigt efter din adgangsdato.
Hvordan beregnes rabatten på lejen?
Som ny kunde får du 50 % rabat på lejen i de første to måneder. Rabatten gælder kun lejen og bliver beregnet forholdsmæssigt, hvis du får adgang til rummet midt i en måned.
Hvad dækker opstart og lås?
Opstart og lås er en engangsbetaling, som dækker oprettelsen af dit lejemål og en unik lås til dit opbevaringsrum. Beløbet bliver kun lagt til din første betaling.
Hvad betyder forsikringssum?
Forsikringssummen er den samlede værdi, som dine opbevarede ejendele er forsikret for. Prisen i betalingsoversigten afhænger af den forsikringssum, du vælger.
Skal jeg vælge Pelicans forsikring?
Pelicans egen forsikring er valgfri, men dine opbevarede ejendele skal være dækket af en forsikring. Du kan vælge Pelicans forsikring eller bruge din egen, hvis den opfylder Pelicans krav, og du kan dokumentere dækningen. Vi anbefaler Pelicans forsikring, som er udviklet specifikt til self storage. Læs om forsikring med Pelican.
Hvornår og hvordan betaler jeg fremover?
Efter den første betaling betales lejen månedsvis forud med betalingsfrist den 1. i måneden. Du kan betale automatisk og gebyrfrit via Betalingsservice eller modtage din faktura på e-mail. Se Pelicans betalingsvilkår