Adgang til Pelican
Sydhavnen
Her finder du alt, du skal vide om adgang, parkering og ind- og udlevering hos Pelican Sydhavnen. Du skal bruge Pelican-appen for at få adgang.
Sådan kommer du ind/Pelican Smart Access
Fra indflytningsdato, har du adgang til centeret fra kl. 05.30 – 22.00 hver dag – 365 dage om året.
For at få adgang til dit opbevaringsrum første gang, skal du downloade appen Pelican Smart Access på din mobiltelefon.
Det er vigtigt at du har slået mobildata til, da det kræver internet at benytte appen og derved få adgang.
Åben Pelican Smart Access og tryk på + tegnet nede i bunden.
Indtast den kode du modtog på SMS ved booking af dit rum.
Lås op
Du får nu Pelican Sydhavnen frem i appen, som du skal klikke ind på.
Adgangspunkter
Herinde har du nu en oversigt over alle de adgangspunkter som du har adgang til, samt andre relevante oplysninger omkring dit opbevaringsrum.
Du åbner adgangen, ved at finde det tal som fremgår ud for den port/dør du står ved.
Find tallet i appen og swipe til højre. Adgangen åbner nu, og vil lukke automatisk igen.
Aflæsning/pålæsningsområde
Når du ankommer, så kan du vælge imellem 2 indgange, for at komme ind til dit rum.
Indgang 1 ligger til venstre for den store indgangsport, her kan du nemt køre din bil ind i vores af- og pålæsningsområde.
Åben appen og find tallet 1 og swipe til højre for at åbne porten.
Der sidder en censor i porten, som gør at den holdes oppe, hvis der er noget under den.
Hvis køretøjet er parkeret helt inde i området, så vil porten automatisk køre ned igen.
Port 5
For at åbne porten og køre ud igen, skal du finde tallet 5 i appen og swipe til højre.
Indgang 2
Indgang 2 er den store indgangsport, hvor der også er plads til din trailer eller flyttebil, og her kan du også kan læsse af i tørvejr.
Der er ikke nogen tidsbegrænsning når du holder i af- og pålæsningsområdet, så længe du læsser af eller på, men husk at gør plads til andre).
Det er tilladt at parkere i max 2 timer på de almindelige parkeringspladser, der er på vores område.
Indgang til centret
For at åbne skydedørene, skal du åbne appen og finde tallet 3.
Swipe til højre, og skydedøren vil derefter åbne.
Når du kommer ind, vil der være skilte længere fremme som vil guide dig til elevatoren.
Bemærk at der er ensrettet og udkørsel er i modsatte ende ved nr. 6. Brug appen for at åbne.
Kundevogne
Når du kommer ind i aflæsningshallen, står der kundevogne som er gratis af benytte.
Der er et begrænset antal af vogne, så tag max 2 stk. i brug pr. kunde, så der er vogne til alle.
Hjælp den næste kunde, og sæt venligst vognene tilbage igen, når du er færdig.
Overblik over etager og adgang
til elevator
For enden af indgangspartiet og til højre finder du elevatorerne.
Find dit rumnummer frem, og se hvilken etage du skal på. Til info, så er det første tal i dit rumnummer, den etage du skal på.
Eksempel: Rum 3124 er på 3. etage.
Oversigt over etagen – find dit rum
Når du kommer op på etagen hvor dit rum er, finder du en oversigt over hele etagen på væggen lige overfor elevatorerne.
Det grønne kryds markerer hvor du er. Oversigten viser hvor på etagen dit rum befinder sig og hvilken retning du skal gå.
Der vil være skilte som på billedet, der viser hvilken retning du skal gå for at komme til dit rum.
Tag dit rum i brug
Når du har fundet dit rum, er det meget vigtigt du dobbelttjekker at du står ved det rigtige rumnummer.
For at finde dit rum, skal du sikre dig at du tager det rum som sidder tættest på det rumnummer(klistermærke), du har fået.
Åben rummet ved at skubbe metalskinnen der sidder på døren til højre, og døren kan åbnes.
Inde i rummet ligger en velkomstpose/kasse klar til dig, hvori du finder en ny sikkerhedsgodkendt cylinderlås, med tilhørende nøgler til.
Derudover ligger der et informationsbrev, som du meget gerne må læse igennem og gemme.
Du kan nu tage rummet i brug
Sådan låser og åbner du rummet
Sådan låser du rummet
Luk døren, og skub metalskinnen helt mod venstre. Sæt cylinderlåsen i hullet, drej nøglen mod venstre, og tag den ud.
Hvis låsen er svær at sætte i, skal de to prikker på cylinderen vende opad og flugte.
Se videoen: Sådan låser du rummet.
Sådan åbner du rummet
Sæt nøglen i låsen, drej mod højre, og træk cylinderen ud. Skub metalskinnen helt mod højre, og åbn døren.
Se videoen: Sådan åbner du rummet.
Oplever du problemer
Oplever du problemer med din adgang eller app’en, så henvend dig i butikken eller ring på tlf. 39 75 50 10
Butikkens åbningstid er Man – fre: 09.30 – 18.00 lør: 10.00 – 14.00
- Kontrollere at mobildata er sat til, og at du står tæt på det sted du vil åbne
- Tillad placeringsdeling til app’en i telefonens indstillinger
Ved nødstilfælde uden for butikkens åbningstid ring på tlf. 33 98 60 06 til vores vagtcentral.
Find vej til Pelican Sydhavnen
Praktisk information om adgang
- Nem adgang til dit opbevaringsrum
- Adgang til opbevaringsrum alle dage kl. 05.30–22.00 (hvis det er den korrekte tid for Amagerbro)
- Mulighed for parkering ved centret
- Gode muligheder for af- og pålæsning
- Transportvogne til rådighed
- Elevator til opbevaringsrum på øvrige etager
- Personlig hjælp og rådgivning i centrets åbningstid
Sådan finder du Pelican Sydhavnen
Pelican Sydhavnen ligger tæt på Teglholmen, Enghave, Islands Brygge, Sluseholmen og Sydhavn Station. Her finder både private og virksomheder opbevaringsrum og lager fra 1 til 40 m² samt et overdækket område til af- og pålæsning.
Brug kortet til at finde den nemmeste rute til Pelican Sydhavnen. Har du spørgsmål om adgang, parkering eller opbevaring, er du altid velkommen til at kontakte centret.