Skip to Content
PRIVAT OPBEVARING

Adgang til Pelican
Nordvest

Her finder du alt, du skal vide om adgang, parkering og ind- og udlevering hos Pelican Nordvest.
Du skal bruge Pelican-appen for at få adgang.

Pelican Smart Access

Åben Pelican Smart Access og tryk på + tegnet nede i bunden.
Indtast den kode du modtog på SMS ved booking af dit rum.

Lås op

Du får nu Pelican Nordvest frem i appen, som du skal klikke ind på.

Adgangspunkter

Herinde har du nu en oversigt over alle de adgangspunkter som du har adgang til, samt andre relevante oplysninger omkring dit opbevaringsrum.

Indkørselsporten Nordvest

Åben port eller dør

For at komme ind ad indkørselsporten skal du finde tallet 1 og swipe til højre.

Foran bygning Nordvest

Aflæsning/ pålæsningsområde

Kør bilen, traileren eller flyttebilen ind under vores overdækkede af- og pålæsningsområde tæt på indgangen.

Parkering foran bygningen kan bruges så længe man er på anlægget, sørg dog for at give plads til vores andre kunder.

Nummererede P-pladser (modsat indgangen) er private/udlejede og må ikke benyttes uden aftale herom.

Når du forlader området, skal du køre ud ad samme port som du kom ind ad.

Skydedørs indgang til Nordvest

Indgang til centeret

For at åbne skydedørene, skal du åbne appen og finde tallet 2.

Swipe til højre, og skydedøren vil derefter åbne.

Kundevogne

Når du kommer ind i aflæsningshallen, står der kundevogne som er gratis af benytte.
Der er et begrænset antal af vogne, så tag max 2 stk. i brug pr. kunde, så der er vogne til alle.

Hjælp den næste kunde, og sæt venligst vognene tilbage igen, når du er færdig.

Elevator Nordvest

Overblik over etager og adgang til elevator

For at få adgang til elevatorerne skal du åbne appen og finde tallet 3 og swipe til højre.

Ved elevatorerne er der skilte med oversigt over hvor du finder rumnumrene, på de forskellige etager og i stueplan. Find dit rumnummer frem og se hvilken etage du skal på.

OBS: Det første tal i dit rumnummer er den etage du skal på.

Eksempel: Rum 3124 er på 3. etage.

Plantegning hulgaardsvej

Oversigt over etagen - find dit rum

Når du kommer op på etagen hvor dit rum er, finder du en oversigt over hele etagen på væggen over for de 2 elevatorer.

Den gule plet med rødt kryds markerer hvor du står, og på oversigten kan du finde dit rumnummer og derefter finde hen til det.

Tag dit rum i brug

Når du har fundet dit rum, er det meget vigtigt du dobbelttjekker at du står ved det rigtige rumnummer. For at finde dit rum, skal du sikre dig at du tager det rum som sidder tættest på det rumnummer (klistermærke), du har fået.

Åben rummet ved at skubbe metalskinnen der sidder på døren til højre, og døren kan åbnes. Inde i rummet ligger en velkomstpose/kasse klar til dig, hvori du finder en ny sikkerhedsgodkendt cylinderlås, med tilhørende nøgler til.

Derudover ligger der et informationsbrev, som du meget gerne må læse igennem og gemme.

Du kan nu tage rummet i brug

Sådan låser og åbner du rummet

Sådan låser du rummet

Luk døren, og skub metalskinnen helt mod venstre. Sæt cylinderlåsen i hullet, drej nøglen mod venstre, og tag den ud.

Hvis låsen er svær at sætte i, skal de to prikker på cylinderen vende opad og flugte.

Se videoen: Sådan låser du rummet.

Sådan åbner du rummet

Sæt nøglen i låsen, drej mod højre, og træk cylinderen ud. Skub metalskinnen helt mod højre, og åbn døren.

Se videoen: Sådan åbner du rummet.

Udkørselport Nordvest

Når du forlader anlægget

Anlægget lukket kl. 22.00. Hust at forlade anlægget og køre ud ad porten inden da.

For at komme ud ad udkørselsporten, skal du åbne appen, finde tallet 4 og swipe til højre.

 

Oplever du problemer med din adgang eller app’en, så henvend dig i butikken eller ring på tlf. 39 75 50 10

Butikkens åbningstid er Man – fre: 09.30 – 18.00 lør: 10.00 – 14.00

  • Kontrollere at mobildata er sat til, og at du står tæt på det sted du vil åbne
  • Tillad placeringsdeling til app’en i telefonens indstillinger

Ved nødstilfælde uden for butikkens åbningstid ring på tlf. 33 98 60 06 til vores vagtcentral.

Find vej til Pelican Nordvest

Praktisk information om adgang

  • Nem adgang til dit opbevaringsrum
  • Adgang til opbevaringsrum alle dage kl. 05.30–22.00
  • Overdækket aflæsningshal, så du nemt kan læsse af og på
  • Gratis kundevogne til transport af dine ting
  • Elevator til opbevaringsrum på øvrige etager
  • Smart adgang via Pelican Smart Access
  • Personlig hjælp og rådgivning i centrets åbningstid

Sådan finder du Pelican Nordvest

Pelican Nordvest ligger på Hulgårdsvej 131 i København NV, tæt på Ring 2 og med kort afstand til Nørrebro, Bispebjerg og Bellahøj.

Centret er nemt at komme til både i bil og med offentlig transport. Den overdækkede aflæsningshal gør det samtidig nemt at læsse dine ting af og på – uanset vejret.

Brug kortet til at finde den nemmeste rute. Har du spørgsmål om adgang eller parkering, er du altid velkommen til at kontakte centret.

 

Indlæser lokationer...
Back to top